Klokken er 08.50 og jeg står ved døren til #5 på Cumberland Street, hvor Bridge Climb-turen begynder. På en opslagstavle i forkontoet er der billeder af alle de filmstjerner og musikere som har taget turen over broen. Listen er lang. De berømte gør det, men behøver jeg? Kom nu, kom nu. Du kan godt, siger jeg hele tiden til mig selv.
Turen tager tre timer, hvor af de to timer er på broen. Den første time går med foberedelser og instruktioner om sikkerhed. Jeg kan mærke sveden i mine hænder. Nervøsiteten begynder og jeg er stadig kun ved at iklæde med den grå Bridge Climb dragt.
Jeg blev advaret i går, da vi kørte Bonza Bike cykelturen og gjorde stop ved Observatory Hill. Fra bakken var der et klart udsyn til broen og små mørke menneskelige prikker, der bevæger sig langsomt mod toppen af broen. Der er hvad der venter mig nu.
Klokken 09.50 er vi klar til at begynde the Bridge Climb. Sidste chance for at sige fra. Skal jeg stoppe nu? Ja, nej? Hvis mine kollegaer fra MyPlanet kan, så kan jeg vel også. Go, go, go.
Jeg blev advaret i går, da vi kørte Bonza Bike cykelturen og gjorde stop ved Observatory Hill. Fra bakken var der et klart udsyn til broen og små mørke menneskelige prikker, der bevæger sig langsomt mod toppen af broen. Der er hvad der venter mig nu.
Klokken 09.50 er vi klar til at begynde the Bridge Climb. Sidste chance for at sige fra. Skal jeg stoppe nu? Ja, nej? Hvis mine kollegaer fra MyPlanet kan, så kan jeg vel også. Go, go, go.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar