Endelig Sydney. Hvilken fantastisk storby. Sammen med Vancouver i Canada og San Francisco i USA er Sydney de tre bedste storbyer i verden. Hvert femte australier bor i Sydney og byen samler det bedste af Australien i en pulserende heksekedel, men på en sædvanlig "easy aussie way".
Australiene har en rolig tilgang til livet og det gælder også i Sydney. Byen er Australien største og ældste og som en glamourøs model slanger bydele og huse sig om Sydney Harbour, havnen der binder hele byen sammen og med Sydney Opera House som modellens diadem.
Julie fra Bonza Bike Tours tager os på en cykeltur rundt i Sydney.
At cykle i Sydney er langt fra som at cykle i København. Der er ikke så mange cykler i gadebilledet Down Under og australierne tager rimeligt afslappet på om vi cykler på fortorvet eller spærrer for trafikken for at komme frem.
Cykelturen var en herlig og anderledes måde at opleve Sydneys bydele og attraktioner på.
Vi havde flere stops undervejs, hvor Julie så fortalte om seværdighederne.
Efter cykelturen havde vi tid til at opleve Sydney.
Det meste af dagen gik omkring Sydney Harbour og Sydney Opera House, hvor vi lod os betage af Jørn Utzon's fantastiske bygning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar